RYTMEN, FORKLARET
Samba, forklaret: Fra Bahias rødder til Rios Sambadrome
Før sambaen fyldte en karnevalsparade eller en turistscene, voksede den frem fra afro-brasilianske fællesskaber. Her er kort fortalt, hvor rytmen stammer fra.
Se Rio Samba Night-datoer på GetYourGuide ↗Afro-brasilianske rødder, båret fra Bahia
Rødderne til sambaen kan spores tilbage til de rytmer, kredsdanse og call-and-response-sang, som de slavegjorte folk fra Vest- og Centralafrika bragte med sig til Brasilien, især til Bahia – traditioner, der ofte samles under den bredere betegnelse samba de roda. Da migrationen i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet førte mennesker fra Bahia til Rio de Janeiro, slog disse traditioner rod i Rios egne afro-brasilianske miljøer, især omkring havneområdet og kvartererne nær Praça Onze, et område, der historisk har fået tilnavnet "Lille Afrika". Det, der i dag opføres som samba i Rio, er et produkt af den migration og blanding – ikke en stil, der opstod i selve Rio.
Pelo Telefone": den første indspillede samba
Optagelsen "Pelo Telefone" fra 1917, tilskrevet Ernesto "Donga" dos Santos, betragtes bredt som den første samba, der nogensinde blev indspillet, og den er en nyttig markør for, hvornår genren bevægede sig fra uformelle baggårds-sammenkomster ind i Brasiliens spirende populærmusikindustri. I de følgende årtier udviklede sambaen sig i flere distinkte retninger — samba-enredo (skrevet til karnevalsparader), samba de gafieira (til dansegulvsdans) og pagode (en uformel, guitar- og perkussionsbaseret social stil) blandt andre — alle med samme afro-brasilianske rytmiske kerne, men formet til forskellige sammenhænge, fra dansesale til baggårdsfester og selve karnevalsavenuen.
Sambaskoler: fællesskabsklubber, ikke skoler
Trods navnet er en escola de samba ("sambaskole") ikke en uddannelsesinstitution – det er et lokalt fællesskab bygget op omkring musik, dans og karnevalsforberedelse, ofte med rod i et bestemt arbejderkvarter. Den første, Deixa Falar, blev grundlagt i Rio's Estácio-kvarter i 1928; mange flere fulgte efter, hver med sin egen farve, hymne og identitet. Dagens største escolas er komplekse, helårsorganisationer med tusindvis af medlemmer, og deres årlige karnevalsparade er resultatet af måneders øvelser, kostumefremstilling og original sangskrivning – en langt større bedrift, end udtrykket "sambaskole" antyder for de fleste førstegangsbesøgende.
Sambadrome: en paradegade bygget til formålet
Rios Sambódromo — på engelsk normalt kaldet Sambadrome, og formelt Marquês de Sapucaí — er en specialbygget paradeallé med tribuner på begge sider, tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer og indviet i 1984. Den findes udelukkende for at huse de øverste escolas de samba, når de paraderer og konkurrerer under karnevalet, hvor hver skole får et fastsat tidsrum til at præsentere sit tema, kostumer, vogne og samba-enredo-sang for et dommerpanel. Uden for karnevalssæsonen står Sambódromo stort set ubrugt til sit oprindelige formål — en af grundene til, at de fleste besøgendes egentlige sambaoplevelse i Rio kommer fra et produceret show frem for selve paradealléen.
Ét navn, mange samba-stilarter
Samba" dækker i dag over en så bred genrefamilie, at et enkelt ord ikke længere beskriver den fuldt ud — den drivende, percussion-tunge samba-enredo, som skrives til karnevalsparaderne, lyder markant anderledes end den intime, guitarledede samba, man hører i en lille bar i Rio, eller den mere glidende samba de gafieira, der er bygget til pardans i ballroom-stil. Et produceret folkloristisk show for besøgende lægger typisk vægt på den højlydte, samlede, parade-lignende stil, da det er skabt til at fylde en scene med kostumer og koreografi — værd at vide, hvis du i stedet havde forventet den mere stille, samtaleorienterede samba, man kan opleve i en lille lokal bar.